Oleg som homoseksuel rumvæsen, 4. afsnit:


Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel rumvæsen, 4. afsnit:

Det var blevet sommer. Margretho og hendes mand sad ved et stiligt havebord og hyggede sig. En flaske rødvin stod og ventede på havebordet sammen med 2 glas. Nu manglede der bare en tjener med en proptrækker for, at de kunne nyde et glas vin sammen.

Nede i terrariet sad Oleg også ved et havebord sammen med Uffo og Hanso, som sad tæt på hinanden og dårligt kunne holde hænderne fra hinanden. Emilio var ikke lige at se, men pludselig fik Oleg øje på ham. Han var tilsyneladende på vej væk fra det havebord, som de sad ved, men de store klovnesko voldte problemer for ham. Begge snørebånd var gået op, og han forsøgte nu at få dem bundet på den rigtige måde.

Henriko havde forsøgt at vise ham et utal af gange, hvordan han skulle gøre, men tilsyneladende uden resultat. Nu stod Simonio nedbøjet med ryggen til Oleg og forsøgte febrilsk at få styr på snørebåndene.

Oleg kunne simpelthen ikke undgå at få øje på hans bagdel, som var fuldstændig blottet og bød sig indbydende frem, og han vidste, at han måtte handle her og nu.

Stolen, som han havde siddet på, røg tilbage med et brag, da han rejste sig. Det afgørende tidspunkt var kommet.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Oleg følte sig pludselig som et gammeldags damplokomotiv, som var i færd med at forlade perronen, men først skulle af med alt overflødig damp. Han fornemmede, at der kom en sky af damp ud fra hans afføringskanal, som omsluttede alt undtagen det egentlige mål. Alle hjulene på damplokomotivet bed sig fast i skinnerne, alene med det formål at komme i gang så hurtigt som muligt, og han kunne mærke, hvordan farten tog til.

Vil Oleg nå frem til målet?

(Billedet kan ikke aktiveres)

Nu nærmede målet sig og blev derved også mere synligt. Det blev klart for Oleg, at lokomotivet ikke kunne nå frem i tide, og Oleg besluttede sig for at skifte transportmiddel. Nu følte han sig som en jagerpilot, der lige var lettet fra landingspladsen med det helt klare formål at affyre et missil mod et givet mål.

Nu nærmede målet sig, og Oleg fornemmede igen, at han ikke kunne nå frem i tide. Desperat slap han sit missil med de ellers så travle hænder og foldede dem for at række dem op imod himlen. En bøn om hjælp tog form i hans sind:

”Kære Gud, jeg beder dig. Nej, jeg trygler dig. Lad mig få adgang til denne prægtige hingsts himmelport, så han kan få del i mine guddommelige safter og vi kan forenes i kærlighedens navn”.

Det var som om hans bøn blev hørt. Han vidste nu, at han ville nå frem i tide.

Imidlertid havde Henriko til stor irritation ikke fået sin proptrækker. Det havde ellers været meningen, at han selv og Margretho skulle skåle, når Oleg og Simonio blev forenet, og det virkede ikke, som om dette mål kunne nås nu.

Resolut rakte han hånden ned i terrariet og tog fat om Oleg på en sådan måde, at Olegs stive penis stak frem mellem to af hans fingre.

Hvad sker der lige her? Hvorfor vil Henriko forhindre Oleg i at opnå den sande lykke? Er han mon misundelig?

Gå videre til det næste afsnit: