Oleg som homoseksuel folkepensionist, 2. afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel folkepensionist, 2. afsnit:

(Billedet kan ikke aktiveres)

Oleg havde simpelthen brugt hele sit liv på at fortrænge det modsætningsfyldte forhold til sin afføringskanal. Det forstod han nu.

Oleg havde altid sørget for at få et arbejde, hvor han kunne være sammen med mennesker, som også var anal-fabeter.

Hans private omgangskreds bestod også udelukkende af anal-fabeter.

På den måde havde Oleg sikret sig, at han altid var omgivet af nogle mennesker, som kunne bekræfte ham i, at det var helt normalt at være anal-fabet.

Det betød dog ikke, at han aldrig mødte mennesker, som tog afstand fra hans seksualitet.

Nogen gange kunne det gå ham så meget på, at han følte trang til at forføre en heteroseksuel mand.

Lykkedes det så for ham i virkelighedens verden, så blev han bekræftet i, at det var i orden at være anal-fabet.

Problemet var så bare, at da han fik konstateret endetarmskræft, så faldt hans bekendtskabskreds efterhånden fra.

En naturlig reaktion kan man sige, fordi endetarmskræft er det sidste, som en anal-fabet ønsker at pådrage sig.

Derfor ønsker en anal-fabet heller ikke at blive mindet om, at det samme kan ske for vedkommende selv.

Det betød så også, at Oleg blev mere og mere overladt til sit eget selskab og de tanker, som fulgte med.

Gå videre til det næste afsnit:

Skriv et svar