Oleg som homoseksuel folkepensionist, 4. og sidste afsnit:

Gå tilbage til detsidste afsnit:

Oleg som homoseksuel folkepensionist, 4. og sidste afsnit:

Det siger verdens religioner om livet efter døden (marts 2012):

Oleg havde altid været i tvivl om, om der ventede ham et nyt liv, når han døde.

Derfor drejede det også for ham om at få det bedste ud af det nuværende liv.

Han fik jo aldrig at vide, hvordan det ville have været at hengive sig til en kvinde. En kvinde som han kunne have fået børn med på en naturlig biologisk måde. Han fik aldrig fornemmelsen af at være en naturlig del af en familie.

I den forbindelse kan man jo sige, at man ikke vil savne det, som man aldrig har prøvet.

Til gengæld have han været en del af mange mænds liv. Han havde på mange måder været med til at føre dem videre i livet, når livet gjorde ondt.

Oleg mente derfor også, at han havde fået det optimale udbytte ud af sit liv, når han så tilbage på livet i sin helhed.

På denne måde formåede han at holde fast ved det positive og livgivende til det sidste. Det samme gjorde sig gældende med hensyn til hans humoristiske sans.

Det var derfor også et afklaret menneske, som kunne sove stille ind som 77-årig på regnbueplejehjemmet. Til stede var nogle af hans trofaste venner, som var tro imod ham til det sidste.

Selv om beretningen her forklarer, hvordan Olegs liv endte, så betyder det ikke, at det er slut med Oleg eventyrlige liv.

Forude venter en række nye eventyrlige oplevelser, som Oleg skal gennemleve, før han sover stille ind.

 Slut.

Skriv et svar