Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 4. afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Hvorfor går Henro ind for bæltefiksering?

At Henro også gik ind for bæltefiksering havde derimod intet at gøre med hans pengegrådighed.

Henro nød ganske enkelt at se en patient blive fikseret mod sin vilje og efterfølgende studere vedkommende.

Det gav ham ganske enkelt en mulighed for at udleve sine seksuelle fantasier som anal-fabet. I det øjeblik patienten var fikseret og dermed uskadeliggjort, kunne Henro hengive sig til sine fantasier om, hvad han kunne gøre ved patienten rent seksuelt. Hermed ikke være sagt, at Henro på noget tidspunkt overvejede at føre sine fantasier ud i virkelighedens verden. Han ville simpelthen ikke sætte sit omdømme på spil.

Minister vil se på alternativer til fiksering (januar 2013):

Alligevel havde Henro fået installeret en række fikseringsredskaber i kælderen til sit private hjem. 

Indtil videre anvendte han kun disse redskaber, når han som privatperson og anal-fabet skulle leve sine seksuelle fantasier ud i praksis med sine partnere, som han jævnligt skiftede ud, men det var hans store drøm, at han en dag ville kunne inddrage sine patienter i sine seksuelle fantasier på en legal måde og dermed gøre sit arbejde til sin hobby.

Men indtil denne drøm kunne udleves, var det vigtigt for Henro, at der ikke blev sat spørgsmålstegn ved hans omdømme, og Oleg var derfor også helt uvidende omkring disse omstændigheder, da han mødte op til det første møde med et tungt hjerte, men alligevel forventningsfuld.

Hvad skal der ske nu? Vil Henro anbefale brugen af lykkepiller i en periode, eller vil han gå direkte over til bæltefiksering med Olegs skriftlige godkendelse?

Gå videre til næste afsnit:

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 3. afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 3. afsnit:

Det drejede sig om Henriko Gay, som blandt venner bliver kaldt Henro. Det er derfor også dette navn, der vil blive benyttet i det efterfølgende.

Henro har sin helt egen opfattelse af psykiatrien. Således går han ind for både brugen af bæltefiksering og lykkepiller i forbindelse med sit arbejde.

En af de få homoseksuelle I Danmark, som er psykiater, er Henrik Day Poulsen (november 2019):

Det er en kendt sag, at der med jævne mellemrum opstår diskussioner blandt sagkyndige om lykkepillers nyttevirkninger og de bivirkninger, som de kan føre med sig.

Således er der sagkyndige, som mener at kunne påvise, at nogle konkrete selvmord direkte kan kobles sammen med brugen af lykkepiller i de aktuelle tilfælde.

Denne omstændighed forhindrer dog ikke Henro i at anbefale og udskrive lykkepiller i forbindelse med sit arbejde.

Ja, faktisk er det kommet så vidt, at han modtager et ukendt pengebeløb hvert år fra fabrikanten af en bestemt slags lykkepiller, som han anbefaler. Betalingen modtager han ganske enkelt, fordi han som professionel bliver betragtet som en garant for, at lykkepillerne er uskadelige, og der således kan sælges flere lykkepiller.

Henro har på denne vis opnået den fordel, at han kan forøge sin årsløn betydeligt på mere end en måde.

Jo flere lykkepiller, som han udskriver til sine patienter, jo større chancer er der også for, at disse patienter kan blive drevet ud på selvmordets rand, så han efterfølgende kan gøre dem til sine patienter på livstid med en større indtjening til følge.

Men hvorfor er det lige, at Henro også går ind for bæltefiksering? Det kan han vel ikke tjene penge på eller hvordan?

Gå videre til det næste afsnit:

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 2. afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 2. afsnit:

Siden havde Oleg tænkt meget over kammeratens ord. Hans far levede stadig, dog i en noget svækket tilstand på et plejehjem. Når Oleg tænkte efter, kunne han godt huske, at faderen havde været meget kærlig over for ham, da han var ganske lille. Det var formentlig denne kærlighed, som han i sit voksne liv forsøgte at genfinde som erklæret anal-fabet.

Moderen til Oleg var derimod helt anderledes. For moderen fandtes der kun en person, som havde en reel eksistensberettigelse, og det var hende selv. Omsorg og kærlighed til andre var for moderen et land i Rusland. Det var derfor også faderen, som havde påtaget sig opgaven med at være der for Oleg i hans barndom.

På denne baggrund fandt Oleg det svært at se sig selv i fremtiden i et intimt samvær med en kvinde. Han havde trods alt rundet de 50 år, og det virkede uoverskueligt for ham at skulle til at lave så meget om på sit liv, at han kunne finde frem til en kvinde, som han kunne få en fremtid sammen med.

Hvordan vil Oleg løse sit problem?

Da jeg kom på psykiatrisk hospital, forsvandt vennerne (juli 2016):

Oleg havde helt klart brug for psykiatrisk hjælp.

Det var derfor med et tungt hjerte, at Oleg besluttede sig for at aftale et møde med en psykiater, som selv var en erklæret anal-fabet. Med et sådant tiltag håbede Oleg, at han kunne finde en farbar vej, som betød, at han med en god samvittighed kunne leve resten af sit liv som anal-fabet.

Da dagen endelig kom, hvor Oleg skulle have sit første møde med psykiateren, var han meget tæt på at ringe og aflyse mødet, men lod alligevel være. Selv om mismodet var tæt på at overmande ham på det afgørende tidspunkt, så var han alligevel også nysgerrig efter at møde psykiateren. Hvem var denne psykiater i det hele taget? 

Ja, hvem er denne ”hjernevrider”, og kan og vil han i det hele taget hjælpe Oleg?

Gå videre til det næste afsnit:

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 1. afsnit:

Oleg som homoseksuel psykiatrisk patient, 1. afsnit:

Homoseksualitet (november 2019):

Oleg var havnet i en dyb personlig krise. Således var han kommet i tvivl om, m han rent faktisk var anal-fabet af første grad. Tvivlen var kommet til ham, efter han havde mødt en gammel kammerat. Ham havde han været meget forelsket i, da de begge gik i 7. klasse i folkeskolen.

Dengang havde han ikke haft modet til at vise sine følelser i forhold til kammeraten, men gensynet havde fået de gamle følelser til at blusse op igen. Denne gang havde han ingen problemer med at give udtryk for sine følelser.

Trods Olegs gode hensigter havde kammeraten på ingen måde taget godt imod hans kærlighedserklæring.

Faktisk var han gået helt amok, og på en helt utvetydig måde ladet ham forstå, at anal-fabeter opfører sig som dyr, fordi de konsekvent bruger  afføringskanalen som en kærlighedskanal. Denne fremgangsmåde kan ikke betragtes som værende normal, fordi afføringskanalen kun har et formål, nemlig at skille sig af med de affaldsstoffer, som har hobet sig op i kroppen.

Oleg var blevet meget såret som menneske. Han havde derfor prøvet at få kammeraten til at forstå, at han ikke kunne gøre for, at han var anal-fabet, fordi han jo var født på den måde.

Kan Oleg forklare sig overfor kammeraten?

Det havde blot gjort kammeraten endnu mere hidsig. Han havde forklaret Oleg, at man så at sige bliver ”programmeret” til at være anal-fabet i løbet af de første 5 år af sin levetid Som barn har man ikke tilstrækkelig med bevidsthed til at vedkende sig denne ”programmering”, fordi man får anal-fabetismen ind med ”modermælken”.

Kammeraten havde til sidst anbefalet ham, at han med øjeblikkelig virkning opsøgte en psykolog eller en psykiater med henblik på at blive afprogrammeret.

Med disse slutord var kammeraten gået og havde efterladt Oleg i en meget nedtrykt sindstilstand.

Hvordan skal Oleg komme videre med sit liv? Er han nået til et punkt, hvor han overvejer at tage sit eget liv? Er det hermed slut med beretningerne om hans eventyrlige oplevelser på denne blog?

Gå videre til det næste afsnit:

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 4. afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 4. afsnit:

Kan man blive uddannet som katolsk præst i Danmark? (februar 2012)

Humørbomben:

Oleg forklarede Stigo, at ganske vist var han blevet tilgivet af den højere magt med ham som mellemled, men at han selvfølgelig ikke ville kunne være der for ham altid.

Det var derfor vigtigt for ham at få Stigo til at forstå, hvordan han kunne blive stimuleret ved hjælp af sin egen ”cigaret”, som han så sige altid havde ved hånden i stedet for at have besværet med at skulle ud og købe rigtige cigaretter.

Oleg bad derfor Stigo om at tage sine bukser og underbukser af, og til hans tilfredsstillelse viste en fuldt erigeret penis sig.

Kan Oleg lære Stigo mere?

På nuværende tidspunkt havde Stigo forstået, hvordan han kunne bringe den hellige ånd videre til de andre kordrenge ved hjælp af sin egen ”cigaret”. Nu manglede han bare at få en forståelse for, hvordan han på sit helt eget personlige plan kunne få en oplevelse mere, som var mindst lige så stimulerende som at lade andre ryge på sin ”cigaret”.

Oleg vidste, hvad der skulle til. Han havde stadig sin præstekjole trukket op. Nu vendte han sig om, og et par velformede endeballer med en indbydende rille viste sig for Stigos forventningsfulde øjne.

Det var ikke nødvendigt for Oleg at forklare, hvad der skulle ske nu. Stigo kendte allerede vejen og førte blidt sin penis ind i det ventende paradis.

Resultatet lod ikke vente på sig. Efter nogle få pumpebevægelser lød der et skrig af vellyst fra Stigo. Oleg kunne med tilfredshed konstatere, at hans mission var lykkedes.

Det var både en tilfreds præst og en tilfreds kordreng, som kunne forlade Sankt Anus Kirken denne dag.

For Olegs vedkommende skyldtes det, at han havde frelst endnu en stakkels synder.

For Stigos vedkommende skyldtes det, at han havde fået vist vejen hen imod det evige lys og dermed også kunne vise den sande vej frem for de andre kordrenge.

SLUT.

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 3. afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 3. afsnit:

Sådan skrifter man i den katolske kirke (august 2016):

Vel placeret i skriftestolen begyndte Oleg at bede. Det føltes, som han ikke rigtig kunne få kontakt med den højere myndighed. Alligevel følte han pludselig, at han kunne se lyset.

Løsningen måtte selvfølgelig være, at Stigo blev stimuleret på en anden måde end ved at ryge.

Det er almindeligt kendt, at bliver man stimuleret ved en uvane, så skal man stimuleres på en anden og mere stimulerede måde for at slippe af med den tidligere uvane. Oleg var ikke et sekund tvivl om, hvad løsningen var her.

Stigo skulle simpelthen have noget andet at ryge på, som i højere grad kunne stimulere ham end cigaretterne.

Oleg forklarede stille og roligt Stigo om den løsning, som han og den højere myndighed var nået frem til. Stigo forstod det ikke rigtigt, før Oleg trak præstekåben op, og en fuldt erigeret penis viste sig.

Så udbrød han: ”Det var da ellers noget af en cigar, og så er den forsynet med et mundstykke, som gør, at man bedre kan holde fast i den med munden.”

Det var et udsagn, som passede Oleg fint, og han supplerede op med at sige: ”Ja, min dreng, og jeg kan godt garantere dig for, at tager du først mundstykket ind i munden, så er det kun et spørgsmål om minutter, måske sekunder, før du vil få et tegn fra himlen af, om du er tilgivet eller ej.”

Kan Oleg omvende Stigo?

Stigo var ikke helt overbevist, men Oleg var ikke den, der gav op. Han rakte sine hænder op mod himlen, mens han fortvivlet anmodede de højere magter om at tilgive denne stakkels synder. Så førte han sine hænder ned og lagde dem forsonende om Stigos ansigt, mens han samtidig førte hans ansigt ned mod sin utålmodigt ventende penis.

Nu kunne Stigo ikke finde nogen undskyldning for ikke at adlyde. Det var jo trods alt en repræsentant for den højere magt, som han havde med at gøre. En repræsentant som tilmed gik i forbøn for ham.

Beredvillig lod han sin mund omslutte Olegs ”mundstykke”, og han kunne hurtigt konstatere, at Oleg havde haft ret. Pludselig blev hans mund fyldt op med en guddommelig saft, som varmede hans sjæl op, og han vidste, at den højere magt havde tilgivet ham.

Stigo takkede Oleg, men Oleg forklarede ham, at selv om den højere magt havde tilgivet ham, så var der stadig en risiko for, at han ville begynde at ryge cigaretter igen og føre de andre kordrenge i fordærv.

Af samme årsag var det vigtigt for Oleg at vise de Stigo de fordele, som i øvrigt var forbundet med den nye måde at ryge på, som han havde vist ham. På denne måde kunne han forhindre Stigo i at komme ind på fordærvelsens vej igen.

Stigo behøvede ikke yderligere overtalelse. Han havde allerede set et glimt af lyset, og han bad derfor Oleg om at vise ham vejen til det evige lys.

Vil det lykkes for Oleg at frelse denne stakkels synder, og hvordan vil han bære sig ad?

Gå videre til det næste afsnit:

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 2. afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 2. afsnit:

Den katolske præst Oleg havde lige afsluttet sin prædiken i Sankt Anus Kirken i Alby.

Oleg var rigtig tilfreds. Der var mødt flere op til hans prædiken, end det normalt var tilfældet. Hans menighed havde også været meget lydhør over for hans budskaber.

Nu stod Oleg udenfor den åbne dør ind til kirken og tog afsked med menigheden ved at give den enkelte hånden og sige et par velmenende ord. Samtidig så han vedkommende kærligt ind i øjnene.

Efter at have taget afsked med det sidste medlem af menigheden gik han ind i kirken og lukkede døren efter sig.

Han følte en stor fred indvendig, da han atter var alene i kirken. Alligevel var det som om, der var et eller andet, som ikke var, som det plejede at være i det store kirkerum.

Olegs ”næse” tog ikke fejl. Han fornemmede, der kom en anderledes lugt ud fra kordrengenes opholdsrum. Helt naturligt gik Oleg derfor hen til døren til opholdsrummet for at orientere sig.

Havde Olegs dag været vellykket indtil dette tidspunkt, så var den i hvert ødelagt nu.

Hvad er det, som ødelægger Olegs dag?

Da han fik åbnet op for døren, opdagede han til sin rædsel, at den ældste af hans kordrenge Stigo stod med en tændt cigaret i munden og ikke nok med det. Stigo var i gang med at fordele indholdet af den cigaretpakning, som han stod med i den ene hånd til de andre kordrenge, der var til stede.

Oleg måtte besinde sig. Han vidste, at Stigo var kordrengenes forbillede. Skulle han derfor overbevise kordrengene om, at de var ude på et sidespor, så skulle det ske igennem Stigo.

Han valgte derfor klogelig at gå hen til den enkelte kordreng og tage cigaretten fra ham, hvorefter han bad dem alle om at tage hjem.

Stigo bad han derimod om at blive.

Oleg var meget skuffet. Stigo var egentlig var for gammel til at fortsætte som kordreng, men havde fået lov til at fortsætte i funktionen af den enkle årsag, at han var et forbillede for de andre kordrenge.

Rygningens historie i Danmark – Kræftens Bekæmpelse (november 2019):

Nu stod Stigo og var tilsyneladende meget skyldbetynget. Oleg forklarede ham, at rygning faktisk kunne være meget skadeligt for helbredet, men det vidste Stigo jo egentlig godt i forvejen.

Oleg bad derfor Stigo om at gå med ind i skriftestolen, som ellers kun var forbeholdt ham, så de sammen kunne bede om, at han blev tilgivet af den højere myndighed, som de begge var underlagt.

Vil Stigo blive tilgivet, og hvilket offer skal mon han bidrage med for at blive tilgivet?

Gå videre til det næste afsnit:

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 1. afsnit:

Oleg som homoseksuel katolsk præst, 1. afsnit:

Nogle mænd vælger førat at “springe ud” som homoseksuelle, når de er blevet lidt ældre. En af dem er Stig Elling (november 2019):

Stigo er en ældre anal-fabet, som har gjort karriere indenfor rejsebranchen og i dag bestrider en fremtrædende lederstilling, der også betyder, at han ofte er i mediernes søgelys.

Rent umiddelbart skulle man ikke tro, at Stigo var anal-fabet. For mange anal-fabeter er det åbenbart vigtigt at lade omgivelserne forstå, at de er anal-fabeter, hvilket sker via deres påklædning og adfærd.

Sådan er det ikke for Stigo. Når han træder frem i forhold til offentligheden, vil han næsten altid være iklædt et nobelt jakkesæt, som hans adfærd er afstemt efter, og det var da også først i en sen alder, at han lod offentligheden forstå, at han var anal-fabet. En omstændighed som givetvis også har haft betydning for hans karriereforløb.

Med den offentlige bekendtgørelse af sin seksualitet har Stigo efterfølgende valgt at blive viet i en kirke med sin bofælle igennem mange år (Steno).

Det er de færreste, der ved, at Stigo som dreng og ung mand var kordreng i en katolsk kirke. Det var her, at han udviklede sig til at blive en sand anal-fabet, uden hans seksualitet kom til offentlighedens kendskab. Det var også her, at Stigo blev overbevist om, at han med tiden skulle kirkevies. Det overbeviste en katolsk præst ved navn Oleg ham simpelthen om.

Her følger historien om, hvordan den omtalte katolske præst viste Stigo den sande vej til lykken

Gå videre til det næste afsnit:

Oleg som homoseksuel rumvæsen, 5. og sidste afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel rumvæsen, 5. og sidste afsnit:

Selv om det betød meget for Oleg at få dækket sit seksuelle behov, så var han også klar over, at Heriko havde reddet ham og hans nærmeste. Han var derfor også kun glad, fordi han endelig kunne gøre noget for Henriko, selv om han ikke rigtig vidste, hvad det drejede sig om.

Margretho var derimod knap så tilfreds. ”Var det ikke lidt ondt gjort?”, spurgte hun bebrejdende sin gemal.

”Overhovedet ikke, min due. Bare vent og se”, svarede gemalen tilbage.

Proptrækker-de bedste på markedet:

Henriko havde i forvejen fjernet folien fra vinflasken. Mens han stadig holdt Olegs erigerede penis rettet ud med sine fingre, førte han penissen ned mod korkproppen. Derefter begyndte han at dreje rundt, indtil penissen var helt i bund, hvorefter han med et hurtigt ryk hev proppen op.

Herefter satte han med megen forsigtighed Oleg ned tæt ved Simonio.

Oleg var stadig lidt ør i hovedet efter at have været drejet rundt adskillige gange, men han fornemmede dog, at nogen nærmede sig. Det var Simonio, som kom hen til ham med øjnene stift rettet mod hans underliv.

Vil Oleg mon  få dækket sit seksuelle behov?

Med forbløffelse opdagede Oleg, at hans erigerede penis var ved at sprænge den korkprop, som stadig omgav den. Kun penishovedet stak frem fra korkproppen. Det pulserede varmt og hurtigt i takt med hans hjerte for at komme af med trykket.

Simonio kiggede kærligt Oleg ind i øjnene og tog ham så blidt under armen og førte ham hen til havebordet. Her havde Uffo og Hanso allerede fjernet de 4 havestole. Ja, det virkede nærmest som om, at en orkan havde fjernet dem.

Begge mændene havde lagt sig ind over bordpladen på langsiden og holdt nu fast ved den modsatte langside med begge hænder. På denne måde mente de, at de havde skabt de optimale betingelser for, at Oleg kunne ”befrugte” dem.

Nu stod de og ventede tålmodigt. De vidste jo godt, at det først og fremmest var Simonio, der skulle beværtes, og derfor havde de også sørget for at det kunne lade sig gøre på den modsatte side af havebordet.

Da Oleg og Simonio nåede frem til havebordet, havde Henriko fået skænket vinen op i glassene, og da Oleg førte sin fuldt erigerede penis ind i Simonios afføringskanal, kunne Margretho og Henriko endelig skåle.

”Så fik du alligevel ret, Henriko” sagde Margretho og kiggede kærligt på sin mand. Et lykkeligt smil viste sig på Henrikos ansigt, og Margretho troede fejlagtig, at det var hendes velvalgte ord, der gjorde udslaget.

Hvad hun ikke så var, at Henriko havde taget sin erigerede penis frem i skjul af havebordet lige før, at Oleg og Simonio nåede frem til havebordet og nu også kunne få sin forløsning på samme tid som Oleg og Simonio, og således endte historien lykkelig for dem alle.

SLUT.

Oleg som homoseksuel rumvæsen, 4. afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Oleg som homoseksuel rumvæsen, 4. afsnit:

Det var blevet sommer. Margretho og hendes mand sad ved et stiligt havebord og hyggede sig. En flaske rødvin stod og ventede på havebordet sammen med 2 glas. Nu manglede der bare en tjener med en proptrækker for, at de kunne nyde et glas vin sammen.

Nede i terrariet sad Oleg også ved et havebord sammen med Uffo og Hanso, som sad tæt på hinanden og dårligt kunne holde hænderne fra hinanden. Emilio var ikke lige at se, men pludselig fik Oleg øje på ham. Han var tilsyneladende på vej væk fra det havebord, som de sad ved, men de store klovnesko voldte problemer for ham. Begge snørebånd var gået op, og han forsøgte nu at få dem bundet på den rigtige måde.

Henriko havde forsøgt at vise ham et utal af gange, hvordan han skulle gøre, men tilsyneladende uden resultat. Nu stod Simonio nedbøjet med ryggen til Oleg og forsøgte febrilsk at få styr på snørebåndene.

Oleg kunne simpelthen ikke undgå at få øje på hans bagdel, som var fuldstændig blottet og bød sig indbydende frem, og han vidste, at han måtte handle her og nu.

Stolen, som han havde siddet på, røg tilbage med et brag, da han rejste sig. Det afgørende tidspunkt var kommet.

Damplokomotivets historie (november 2019):

Oleg følte sig pludselig som et gammeldags damplokomotiv, som var i færd med at forlade perronen, men først skulle af med alt overflødig damp. Han fornemmede, at der kom en sky af damp ud fra hans afføringskanal, som omsluttede alt undtagen det egentlige mål. Alle hjulene på damplokomotivet bed sig fast i skinnerne, alene med det formål at komme i gang så hurtigt som muligt, og han kunne mærke, hvordan farten tog til.

Vil Oleg nå frem til målet?

Jetflyets historie (november 2019):

Nu nærmede målet sig og blev derved også mere synligt. Det blev klart for Oleg, at lokomotivet ikke kunne nå frem i tide, og Oleg besluttede sig for at skifte transportmiddel. Nu følte han sig som en jagerpilot, der lige var lettet fra landingspladsen med det helt klare formål at affyre et missil mod et givet mål.

Nu nærmede målet sig, og Oleg fornemmede igen, at han ikke kunne nå frem i tide. Desperat slap han sit missil med de ellers så travle hænder og foldede dem for at række dem op imod himlen. En bøn om hjælp tog form i hans sind:

”Kære Gud, jeg beder dig. Nej, jeg trygler dig. Lad mig få adgang til denne prægtige hingsts himmelport, så han kan få del i mine guddommelige safter og vi kan forenes i kærlighedens navn”.

Det var som om hans bøn blev hørt. Han vidste nu, at han ville nå frem i tide.

Imidlertid havde Henriko til stor irritation ikke fået sin proptrækker. Det havde ellers været meningen, at han selv og Margretho skulle skåle, når Oleg og Simonio blev forenet, og det virkede ikke, som om dette mål kunne nås nu.

Resolut rakte han hånden ned i terrariet og tog fat om Oleg på en sådan måde, at Olegs stive penis stak frem mellem to af hans fingre.

Hvad sker der lige her? Hvorfor vil Henriko forhindre Oleg i at opnå den sande lykke? Er han mon misundelig?

Gå videre til det næste afsnit: