Oleg havde fundet en ny måde , hvorpå han kunne finde frem til den perfekte mandlige bagdel, som han kunne “befrugte”.
Han havde ganske enkelt taget en uddannelse som journalist og ikke nok med det. Hans speciale var mennesker med en seksualitet, som afveg fra den heteroseksuelle norm.
Nu var han på vej ud til en ældre herre, som var sprunget ud som crossdresser efter, at han blev 50 år. Efterfølgende havde han levet som crossdresser i mere end 20 år.
Det drjede sig om Ditlevo, som havde været professor på Københavns Universitet i mere end 40 år.
Hvad crossdressing er, kræver nok en nærmere forklaring.
“Crossdressing (cross-dressing) er et begreb, der dækker over det at bære tøj og andre ting, der normalt associeres med det modsatte køn i et givent samfund. Crossdressing forekommer både som forklædning, personlige præferencer og i fiktion både i nutiden og op gennem historien. Det har dog ikke nødvendigvis noget at gøre med seksuel identitet eller lignende.
Historisk set har næsten alle samfund haft bestemte måder at skelne mellem mænd og kvinder i form af stil, farve eller type af tøj, de forventedes at have på. Tilsvarende har de fleste samfund haft et sæt af sociale normer, synspunkter, retningslinjer eller endda lovgivning, der definerer hvad slags tøj, der passer til hvert køn. Alt efter tid og sammenhæng er personer, der har været klædt i det modsatte køns tøj, blevet mødt med alt fra forståelse og accept over underen og latter til fordømmelse og retssager.
Som begreb dækker crossdressing over en handlemåde eller en opførsel uden at lægge nogen bestemt årsag til grund for det. Nogle folk forbinder automatisk crossdressing med transvestisme, fetichisme, homoseksualitet eller andre seksuelle tilbøjeligheder, men begrebet selv indikerer ingen af disse motiver.” Kilde:
Ludoman og crossdresser ved Solkongens hof: Juraprofessoren har skrevet årets mest charmerende bog (november 2021):
Video: Ditlev Tamm – professor på høje hæle: Napolis tredje køn (juni 2022):
Forberedelsen på interwievet:
Forud for interwievet havde Oleg udført et forarbejde. Han havde talt med en række af de studerende, som havde fulgt og fulgte Ditlevo´s forelæsninger på universitetet.
Meningerne om Ditlevo var mange. Nogle beundrede Ditlevo, fordi han havde haft modet til at springe ud som crossdresser. Andre mente, at Ditlevo´s adfærd var et tegn på begyndende senil demens.
Der var også dem, der mente, at Ditlevo´s adfærd var et dække over, at han var anal-fabet. Ditlevo havde simpelthen ikke modet til at “springe ud” som anal-fabet.
Studerende, som var anal-fabeter som Oleg, betragtede Ditlevo´s adfærd som en hjælp. Ditlevo´s adfærd betød, at de ikke i så høj grad følte sig tvunget til at skjule deres seksualitet på deres studie. Det blev mere legitimt at vise deres feminine sider.
I det hele taget var der lige så mange meninger om Ditlevo, som der var studerende.
Oleg havde også fundet ud af, at Ditlevo var blevet skilt fra sin første kone, før han han blev 50 år og havde 2 døtre.
Han havde efterfølgende fundet sig en ny kone, som tilsyneladende affandt sig med, at han “realiserede” sig selv som crossdresser.
Ankomsten til Ditlevo´s hjem:
Oleg var nu nået frem til Ditlevo´s hjem og ringede på døren. Det var en veloplagt og smilende mand , der åbnede op for døren,
Oleg var ved at blive gal af liderlighed, da han så ham.
Det var hans påklædning, der gjorde sig gældende. Han havde en lang sort top med brede stropper på og bar et par Issey Miyake pleatede sorte bukser med perforeringer i forskellige mønstre, et par Brunate-ballerinaer og flere smykker.
Oleg var på ingen måde i tvivl om, at Ditlevo havde gjort sig rigtig lækker for hans skyld.
Ditlevo havde været crossdresser i mere end 20 år. For Oleg var der ingen tvivl om, at det måtte have været svært at tage dette skridt for Ditlevo. Han var jo vokset op i en dybt konservativ familie og havde også tilbragt sit arbejdsliv i et konservativt miljø.
Nu behøvede Ditlevo bare hjælp til også at “springe ud” som en anal-fabet som Oleg. Det var Oleg slet ikke i tvivl om, og det ville han gerne hjælpe ham med.
Oleg kunne næsten ikke vente med at komme til at sidde i sofaen ved siden af Ditlevo. Her ville han lade sin hånd stryge hen over Ditlevo´s ene lår og nærme sig den bly viol, som befandt sig mellem Ditlevo´s ben. Det var en blomst, som bare ventede på at komme ud i lyset og folde sig ud i fuldt flor. Det var Oleg sikker på.
Oleg fornemmede dog også, at det ikke ville blive så nemt. Ditlevo holdt en vis form for fysisk afstand til ham.
Der var ingne tvivl om, at Ditlevo stadig gerne ville respekteres som den heteroseksuelle professor, som havde 2 doktordisputatser bag sig og også var ridder af Dannebrogsordenen. Så Oleg måtte gå frem med nænsomhed.
Rundvisningen i lejligheden:
Dette synspunkt fik Oleg bekræftet, da han blev vist rundt i den store lejlighed. Her fik han forevist klædeskabet.
I den ene ende af klædeskabet hang det nødvendige tøj: De ensfarvede jakkesæt, skjorterne, smokingen og det noble kjolesæt, som Ditlevo ikke kunne komme udenom som mangeårig professor ved Københavns Universitet med officielle repræsentationer i selskabslivet.
I den anden ende af skabet hang det mere festlige tøj: Silkejakken fra Valentino med broderede blomster og sommerfugle og guldjakken fra D&G, som Ditlevo kunne finde på at kombinere med et par stramme læderbukser, et sjal og et par cyklamenfarvede støvler med hæl.
For Oleg var der ingen tvivl om, at Ditlevo havde levet som en splittet personlighed de sidste 20 år som crossdresser.
Ditlevo følte da også trang til at forklare sig. Han fortalte, at hans påklædning altid var nøje afstemt efter, hvad han foretog sig.
Skulle han udføre en vigtig opgave, var det vigtigt for ham, at omgivelserne ikke fokuserede på hans påklædning, men på selve opgaven.
Når han bevægede sig rundt udenfor hjemmet med sin kone, var deres tøj også afstemt efter hinanden.
Er Ditlevo rent faktisk anal-fabetet?
I mere uforpligtende sammenhænge, hvor han var alene, yndede han at kombinere mandlige beklædningsdele med kvindelige beklædningsdele.
Det gjaldt især, når han bevægede sig rundt i miljøer, hvor seksualiteten afveg fra den heteroseksuelle norm.
I disse miljøer gik mændene ofte klædt anderledes end normen, hvilket passede Ditlevo godt som crossdresser. Her følte han sig hjemme.
Det var også i det homoseksuelle miljø, at Ditlevo fandt inspiration til at erhverve sig nye kvindelige beklædningsdele til sin garderobe.
Oleg personligt var heller ikke i tvivl om, at Ditlevo havde et behov for at omgås andre, der var lige som ham selv, når det gjaldt kvindelig beklædning. Efter Oleg´s mening betød det, at Ditlevo følte, at hans livsstil blev legitimeret. Det var hans konklusion som journalist. En konklusion som han dog holdt for sig selv.
Spørgsmålet var i det hele taget, om Ditlevo var en anal-fabet som Oleg selv, der bare ventede på at springe ud i fuldt flor. Det blev Oleg mere og mere i tvivl om efterhånden, som han blev vist rundt i lejligheden.
Men hvad var så årsagen til, at Ditlevo havde valgt at springe ud som crossdresser efter, at han var blevet 50 år?
Ditlevo mååte jo også vide, at han satte hele sit eftermæle på spil. Han ville jo ikke blive husket for sine 2 doktorafhandlinger.
Tværtimod ville han blive husket som den ekcentriske professor, som sprang ud som croassdresser efter, at han blev 50 år med de spekulationer, som ville følge.
Det var disse årsagssammenhænge, som Oleg ville udrede som professionel journalist Den ultimative sandhed skulle frem for enhver pris.
Sandhedens time:
Ditlevo og Oleg sad nu over for hinanden i hver sin lænestol, og interwievet kunne begynde.
Oleg bad Ditlevo om at tage udgangspunkt i sin barndom.
Her kunne Ditlevo fortælle, at familien havde opfostret jurister i mange generationer tilbage. Familien betragtede det derfor også som en selvfølge , at Ditlevo skulle følge efter i det samme spor.
Heldigvis var det ikke noget problem. Det var vigtigt for Ditlevo at leve op til sin families ambitionsnivau.. Før han blev 50 år, var han blevet højesteretsdommer som sin far.
Oleg fornemmede, at da Ditlevo havde levet op sin families ambitionsniveau, så følte han sig mere fri til at kunne gøre, som han selv ville.
I hvert fald var Ditlevo troppet op hos sin far i en ret flot rød jakke, da han havde rundet de 50 år. Det havde fået hans far til at udbryde, at han ikke vidste, at hans søn var blevet ansat indenfor postvæsenet.
Faderen glemte dog ikke den røde jakke. Et stykke tid før han døde, bad han Ditlevo om at besøge ham. Der var noget meget vigtigt, som han ville fortælle ham.
Moderens rolle i familien:
Det drejede sig om Ditlevo´s mor. Hun var død nogle år forinden.
Moderen havde været hjemmegående husmor. Hun sørgede altid for, at hendes mand var standsmæssigt klædt . Dette indebar bl.a., at hans skjorter til enhver tid var nystrøgne.
Hjemmet var altid ryddeligt og pænt, og kom der gæster manglede der intet. Den serverede mad var altidd lækker og veltilberedt. Havde gæsterne nogle specielle madønsker, blev der også taget hensyn til det.
I det hele taget bestod moderens rolle i at sikre, at hendes mand fik de bedste muligheder for at kunne gøre karierre. Moderens behov blev der ikke taget hensyn til.
Hermed ikke være sagt, at Ditlevo´s barndomshjem afveg specielt meget fra andre hjem i det samme miljø. Det var en livsstil, der var meget almindelig på det tidspunkt.
Moderen kunne dog godt føle sig ensom en gang imellen. Ditlevo´s far fortalte, at hans kone brændende havde ønsket sig en datter. Tanken var, at en datter ville gøre moderen mindre ensom og måske med tiden kunne blive en slags veninde.
Da moderen blev gravid, havde hun derfor også insisteret på, at der skulle indrettes et decideret pigeværelse til det barn, der var i vente. Således havde moderen den tro, at jo mere hun ønskede sig en pige, jo større var chancen for, at det ville ske.
Moderens ønske blev som bekendt ikke opfyldt. Faderen fortalte til Ditlevo, at moderen havde givet ham pigetøj på, da han blev født. Det havde været meget svært for hende at acceptere, at Ditlevo ikke blev en pige,
Tl sidst havde faderen måttet insistere på, at moderen begyndte at betragte og behandle Ditlevo som en dreng.
Det ændrede dog ikke op på, at moderen lejlighedsvis gav Ditlevo pigetøj på.
Faderen fortalte også, at Ditlevo selv som barn havde taget pigetøj på for at glæde sin mor og få lyset frem i hendes øjne.
Her var faderens pointe så, at dette kunne være en del af forklaingen på, at Ditlevo lige pludselig følte trang til at gå med en rød jakke. Rent ubevidst forsøgte Ditlevo nu at glæde sin afdøde mor.
Den ultimative sandhed:
Her var det så, at Oleg begyndte at kunne øjne den ultimative sandhed, som han søgte.
Da Ditlevo fyldte 50 år, så havde han levet op til sin fars ambitionsniveau. men ikke sin mors.
Ved at springe ud som crossdresser udlevede Ditlevo simpelthen sin mors drøm om, at han var blevet en pige.
Oleg fornemmede dog også, at det ikke var en sandhed, som Ditlevo på nogen måde ville acceptere.
Ditlevo foretrak den sandhed, som gik ud på, at han var født med en trang til at gå med kvindelige beklædningsgenstande. For ham var det et udtryk for, at både mænd og kvinder har feminine og maskuline sider i sig.
Ved at tiltage sig det synspunkt fik Ditlevo også en mulighed for at undersøge de juridiske aspekter, som var forbundet med at springe ud som crossdresser. Det var jo netop Ditlevo´s fagområde.
Smerten ved at se sandheden i øjnenne:
Oleg måtte erkende den sandhed, som så mange andre jounalister havde måttet erkende før ham.
Det er de færreste mennesker, som har evnen, viljen, modet, styrken og /eller moralen. til at se den fulde og hele sandhed i øjnene.
Sådan forholdt det sig også med Ditlevo. Ditlevo magtede ikke at se i øjnene, at han ikke havde levet op til sin mors forventninger, selv om det var uforskyldt.
I stedet foretrak han en tilpasset sandhed, som han kunne leve med. En tilpasset sandhed som dybest set gik ud på, at han var født som både en mand og en kvinde.
Prisen var, at han ville få et eftermæle som den ekcentriske professor, som sprang ud som croassdresser efter, at han blev 50 år med de spekulationer, som ville følge.
Oleg var i øvrigt glad for, at han ikke havde forsøgt at forføre Ditlevo, Nu havde han været meget tæt på Ditlevo rent fysisk. Han havde derfor også kunnet konstatere, at Ditlevo var meget rynket i ansigtet. Af samme årsag måtte Ditlevo´s numesemand jo også være mere furet end en nypløjet mark.
Ditlevo´s bagdel kunne altså ikke leve op til de kvalitetskrav, som Oleg stillede til den perfekte bagdel, som han så gerne ville befrugte.
En anderledes bog:
Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.