Hvorfor og hvordan legaliserer samfundet homoseksualitet?
Gæsteskribent Fransiska Oberhausen : http://www.sandhedsbibelen.com/
Video: Politiker frier til kæresten midt i homo-debat (december 2017):
Kan det bevises rent videnskabeligt, at homoseksualitet er medfødt?
Det findes der i hvert fald nogle mennesker/grupper, som har en interesse i at tro.
Det videnskabelige element vil betyde, at mange mennesker opfatter det som ”en urokkelig sandhed”, at homoseksualitet er medfødt.
Af samme grund vil de homoseksuelle derfor heller ikke kunne pålægges noget ansvar for deres seksuelle orientering.
De homoseksuelle selv vil selvfølgelig have en interesse i at overbevise sig selv og andre om, at de er født som homoseksuelle.
Herved behøver de ikke at overveje at gå i behandling for deres homoseksualitet eller arbejde med deres seksualitet.
Den største interessepart er imidlertid det politiske system.
Samfundsøkonomien vil blive belastet betydeligt, hvis de homoseksuelle skal “helbredes”.
Det politiske styre har altså en økonomisk interesse i at normalisere/legalisere homoseksualitet.
Kan det bevises, at homoseksualitet er medfødt?
Det helt store spørgsmål er så, om det kan bevises rent videnskabeligt, at homoseksualitet er medfødt.
Den traditionelle videnskab kræver, at man rent fysisk kan ”måle” på en given faktor eller nogle forhold med nogle givne måleinstrumenter i forhold til et givet nulpunkt.
Skal man eksempelvis måle en given vejstrækning op, kan dette kun lade sig gøre, hvis man benytter et ”målebånd” med en internationalt anerkendt længdeenhed i forhold til et i forvejen fastlagt startpunkt.
Graden af homoseksualitet kan imidlertid ikke måles. Således er der en glidende overgang mellem at være homoseksuel og heteroseksuel.
Baglæns bevisførelse:
I stedet benytter de ”såkaldte videnskabsfolk” sig af en metode, som jeg vil kalde for baglæns bevisførelse.
Denne bevisførelse går ud på, at man finder frem til et fællestræk ved nogle mennesker, som man vælger at definere som homoseksuelle. Dette fællestræk kan f. eks. være, at det aktuelle menneske er forsynet med et ekstra gen.
Herefter leder man videre efter nogle flere såkaldte homoseksuelle, som også er forsynet med dette specielle gen. På et tidspunkt vil man nå frem til det antal mennesker, som kræves for, at “undersøgelsesmaterialet” kan kaldes videnskabeligt.
Den næste del af den ”videnskabelige” undersøgelse vil bestå i at sandsynliggøre, at tilstedeværelsen af det ekstra gen vil udmønte sig i en homoseksuel adfærd.
En stor del af undersøgelsen vil endvidere bestå i at forklare, hvorfor der findes homoseksuelle, som ikke er i besiddelse af dette ekstra gen, og hvorfor der findes heteroseksuelle, som er i besiddelse af dette gen.
Det siger nærmest sig selv, at med denne form for videnskabelighed vil man kunne bevise hvad som helst.
Man skal bare beslutte sig for på forhånd til, hvilket resultat man vil nå frem til. Yderligere skal man stille nogle forudsætninger op for undersøgelsen, som indebærer, at man vil kunne nå frem til netop dette resultat.
Sluttelig skal det siges, at ”videnskabsmændene” og deres hjælpere ikke nødvendigvis er bevidste om denne fremgangsmåde i deres hverdag.
Ellers ville det jo også blive for svært at leve med sig selv i udførelsen af arbejdet og i øvrigt at virke troværdig udadtil.
Det kan altså ikke bevises, at homoseksualitet er medfødt.
Det ved det politiske styre selvfølgelig godt.
Af samme årsag må de finde en anden måde at dække over deres økonomiske interesse i at legalisere homoseksualitet.
Måden består i at hylde den seksuelle mangfoldighed i samfundet, men hykleriet har trods alt sine grænser.
Således bifalder det politiske styre ikke alle former for seksualitet. Her kan nævnes pædofili som eksempel.
Hovedkonklusionen er under alle tilfælde, at det politiske system ikke har nogen som helst menneskelig forståelse for de homoseksuelle, men udelukkende ønsker at sikre samfundsøkonomien.
